TULINIUS LIND Arkitekter MAA

TULINIUS & LIND

 

Arkitekter MAA

 

Firma:

TULINIUS & LIND ApS

 

 

Kontakt:

Thomas Tulinius: tt@tuliniuslind.dk

Anders Lind: al@tuliniuslind.dk

 

 

 

 

 

TULINIUS & LIND arkitekter MAA

Arkitekter, nystartet virksomhed, Tegnestue, Arkitektkonkurrencer, Våler

Nystartet tegnestue vinder prestigefyldt norsk konkurrence

 

Den nystartede tegnestue Tulinius & Lind vinder den åbne konkurrence om en skole og aktivitetshus i norske Våler. Foran 47 andre indkomne forslag valgte en enstemmig jury forslaget Lanternen. Det er netop blevet offentliggjort ved en præmieceremoni i Våler i Norge torsdag aften.

 

Den enige jury betegner konkurrencen som vellykket og anbefaler, at forslaget fra Tulinius & Lind lægges til grund for den videre planlægning og bygning af skole og aktivitetshus i Våler. Den samlede præmiepulje lød på 1,1 million norske kroner.

 

Starter tegnestue efter konkurrencen

Arkitekterne bag Lanternen er Thomas Tulinius og Anders Lind. Thomas Tulinius kommer fra tegnestuen BBP, og Anders Lind har været selvstændig arkitekt i en længere årrække. Sideløbende har de dyrket deres fælles passion og deltaget i en håndfuld åbne konkurrencer. Med denne førstepræmie i bagagen starter de sammen tegnestuen Tulinius & Lind.

 

“Vi er naturligvis stolte over førstepladsen – det var et stærkt felt. Men vi er endnu mere glade for chancen for at arbejde sammen med en ambitiøs bygherre, Våler Kommune, som kan se værdien af vores prioriteringer. For ud over, at vi synes, at vi har skabt en smuk løsning, så har vi en meget høj prioritering af både bygbarhed og holdbarhed. Vores ambition er at skabe levende miljøer, bygge bæredygtigt og sikre varig værdi for brugerne i flere generationer. ” siger Thomas Tulinius.

 

Enig dommerkomité siger: Kompleks problemstilling – enkel løsning

Den enige dommerkomité begrunder 1. pladsen i dommerbetænkningen med:”Det er et enkelt og tiltalende prosjekt som etablerer to samlingspunkt: Et tydelig innendørs samlingspunkt i aktivitetshuset og et generøst samlingspunkt i sentrumsparken for alle Vålers innbyggere.

 

Prosjektet bruker attraksjonen i landskapet på Glommas elvebredd på en vakker måte slik aktivitetsbygget er plassert. Samspillet mellom ny og gammel skole er enkelt og godt løst. Forholdet mellom bypark og bygninger er organisert slik at man får et raust, lunt, solrikt og anvendelig utendørs fellesareal som kobler skole og aktivitetsbygg til kvartalene mot Vålergutua.

 

Prosjektet har truffet en skala og en type kompleksitet som juryen mener vil berike og stimulere skolen og tettstedet Våler.”

 

 

Flere borgere i Våler

Skolen og aktivitetshuset, der til sammen bliver over 5000 m2, skal ligge i centrum af Våler og danne ramme for en masse aktiviteter og sikre liv i byen. Ikke kun for skoleelever, men for alle borgere i Våler. Og det skal bakke op om kommunens overordnede vision: At øge befolkningstallet og knække den kurve, som mange kommuner i provinsen kæmper med, nemlig et hastigt dalende befolkningstal.

 

Den lille norske kommune er allerede i 2015 kommet på arkitekturens verdenskort med Våler Kirke, der også blev udbudt i en åben arkitektkonkurrence. Kirken har efterfølgende vundet priser og international opmærksomhed. Nu står Våler så igen over for et stort byggeprojekt – denne gang med danske arkitekter i spidsen.

 

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved